I dag fejrer man nok mest Fars Dag, som et modstykke til Mors Dag. Men oprindeligt fejrede man fars dag for at ære mænds gode forældreskab og deres indsats både som familieforsørgere og som soldater, når der var krig.

Historien bag Fars Dag

Den 19. juni 1910 blev den første "Fars Dag" markeret i byen Spokane, i staten Washington i USA. Det var Mrs. Sonora Louise Dodd, som tog initiativ til denne fejring. Inspireret af "Mors Dag" og med udgangspunkt i hendes egen fars liv, ville hun skabe en fejringsceremoni til ære for sin fars gode forældreskab. Oprindeligt ønskede hun, at dagen skulle fejres på hendes fars fødselsdag - den15. juni - men da planlægningslogistikken kom i vejen, måtte fejringen flyttes til den 19. juni. Mrs. Sonora Louise Dodd er normalt den, der anerkendes for at havde grundlagt dagen, men der er uenighed om, hvem æren burde tilfalde, fordi Grace Golden Clayton fra Fairmot allerede i 1908 afholdt en markering for fædre. Som 15-årig havde Grace Calyton mistet sin egen far. Hun blev derfor som voksen meget berørt, af en kulmine-ulykke, som gjorde mange hundrede børn faderløse. Derfor arrangerede hun en mindedag for de døde minearbejderer, men fordi denne dag ikke fortsatte som en "mindedag" eller blev gjort til national helligdag, er det mrs. Dodd, der anerkendes som ophavskvinden til Fars dag.

William Jackson Smart - den mand, som "Fars Dag" blev startet til ære for

Faderen William Jackson Smart var født i 1842 og havde kæmpet som soldat i Den Amerikanske Borgerkrig. Efter krigen giftede han sig, men hustruen døde omkring 1878. 2 år senere giftede han sig igen med en yngre enke, Ellen Billingsley, der lige som William også selv havde børn. Familien bosatte sig i nærheden af Spokane,´i staten Washington. Hustruen Ellen døde i 1898 og William forblev alene med den sammensatte børneflok. Han døde i 1919 og kom derfor selv til at opleve de første markeringer af Fars Dag.

Mrs. Sonora Louise Dodd

Den 18. februar 1882 blev Mrs Dodd født i nærheden af Spokane,´i staten Washington og hun blev døbt Sonora Louise Smart. Hun var sine forældres første overlevende barn og eneste pige i deres fælles børneflok.  I 1889, da Sonora var syv år gammel, flyttede Smart-familien til en gård vest for Spokane, Washington. I 1898, da Sonora var 16 år gammel, døde hendes mor under fødslen af den yngste søn. Sonora var den eneste datter i børneflokken og bidrog sammen med sin far William i opdragelsen af ​​sine yngre brødre, ikke mindst hendes spæde lillebror Marshall efter moderens død. Sonora Smart blev gift med John Bruce Dodd som levede fra 1870 til 1945. Han var en af ​​de oprindelige stiftere af Ball & Dodd Funeral Home. Sammen fik de sønnen, John Bruce "Jack" Dodd, som blev født i 1909. Mrs Sonora Louise Dodd respeketerede sin far højt ikke mindst på grund af, at han opfostrede søskendeflokken alene efter morens død. Så da hun hørte en kirkeprædiken om den nyligt anerkendte Mors Dag i Central Methodist Episcopal Church, følte Sonora  at faderskabet også havde brug for anerkendelse. Hun henvendte sig til Spokane Ministerial Alliance og foreslog sin egen fars fødselsdag den 5. juni som hædersdag for fædre. Spokane Ministerial Alliance valgte i stedet den tredje søndag i juni og den første fars dag blev fejret den 19. juni 1910 i Spokane.

Sonora kom selv til at opleve at hendes dag for fædre blev gjort til officiel amerikansk helligdag, af præsident Nixon i 1972.  Hun døde den 22. marts 1978, i den betydelige alder af 96 år.

Hvornår kom Fars dag til Danmark?

I de nordiske lande blev "Fars Dag" introduceret i 1930´erne. Sverige var det første af de nordiske lande som indførte dagen i 1931. Først i 1935 kom Fars Dag til Danmark. I Sverige valgte man, at fejre Fars dag som i USA, den 3. søndag i juni. I Danmark blev dagen lagt på Grundlovsdag, altså den 5. juni, hvor den har ligget siden - med en lille afvigelse i perioden 1947-1956. En komité af nordiske handelsfolk besluttede nemlig i 1947, at det ville være bedre, hvis "Fars Dag" blev afholdt i november, hvor omsætningen ikke var så stor, og inden det gik løs med julehandlen. Det blev derfor besluttet, at "Fars Dag" skulle ligge den 2. søndag i november - nøjagtig ½ år efter "Mors Dag". Flytningen af Fars dag slog imidlertid ikke rigtigt an i Danmark, fordi man havde glemt at informere offentligheden og pressen om beslutningen.  Dagen flyttede derfor hurtigt tilbage til 5. juni igen. I Sverige havde man været dygtige til at informere såvel pressen som offentligheden, og her slog flytningen igennem, og den dag i dag holder Sverige stadig "Fars Dag" 2. søndag i november.  

Hvornår er det Fars dag?

I Danmark afholdes Fars Dag hvert år den 5. juni.  Fars Dag er en tradition i mange lande i verden, men datoen varierer fra land til land. Som før nævnt fejres fars dag i USA for eksempel den tredje søndag i juni.

Er fars dag en helligdag?

I og med at vi i Danmark fejrer Fars dag den 5. juni hvert år, falder fars dag jo sammen med Grundlovsdag, som er en ”halv” helligdag. Det vil sige at de fleste har fri fra kl. 12 og resten af dagen, og de fleste skolebørn har fri fra skole hele dagen.

Hvor lang tid er det Fars dag?

I Danmark og resten af verden, hvor man afholder Fars dag varer den en hel dag. Men det er nok de færreste, der bruger en hel dag sammen med deres far. Det mest almindelige er at man i løbet af fars dag besøger sin far og aflevere en gave til ham. En anden måde at fejre fars dag på er at besøge Danmarks Tekniske Museum, som hvert år fejre og festligholder Fars dag med en maskinfest for hele familien. 

Fars Dag gave

Den oprindelige gave til fars dag var en rød rose, en idé som Mrs. Sonora Louise Dodd fik. Det var en enkel og nem måde at ære ens far på, og det var en gave som var tilgængelig for alle, der ønskede at give deres far en anerkendelse, også selvom man var fattig i 1910’s USA.  I dagens Danmark står fars dag stadig lidt i skyggen af mødrenes mærkedag – Mors Dag.   At Fars Dag i Danmark ligger på samme dag som Grundlovsdag gør også sit til, at mange, inklusive en del fædre, glemmer dagen. Men hvis du mangler inspiration til en Fars dag gave, kan du med fordel tage et kig på DinGadget.dk. Her finder du et væld af sjove, smarte og praktiske gadgets, som egner sig perfekt som gave til fars dag. Du findere gaveideer til, gill-masteren, øl-entusiasten, vinkenderen, campisten, sportsmanden og mange flere.

arrow_upward