Blog navigation

Artikel Kategorier

Nyeste artikler

Hvor stammer Black Friday fra?

2986 Visninger

Black Friday er, som så meget andet, en amerikansk tradition, som vi i Danmark har taget til os. Dagen falder altid fredagen efter den 4. torsdag i november eller sagt med andre ord fredagen efter Thanksgiving i november måned. I år er det den 26. november 2021, at det er Black Friday. I USA er Black Friday hverken en helligdag eller en generel fridag, men i flere delstater er det en fridag for delstatsansatte. Flere skoler og ansatte i forskellige virksomheder, selvfølgelig undtaget de ansatte i detailhandlen, har både fri til Thanksgiving om torsdagen og til Black Fridag om fredagen. I 2013 handlede omkring 141 mio. amerikanske forbrugere på Black Friday og brugte i alt 57,4 mia. amerikanske dollar. Denne dag betragtes ofte som begyndelsen på julehandlen. Det er den dag på året hvor forbrugerne verden over svinger kreditkortet mest. Black Friday har efterhånden vundet indpas i de fleste lande i større eller mindre grad. Nu om dage handler dagen om at gøre en god handel, men sådan har det ikke altid været. Lad os se nærmere på, hvor udtrykket stammer fra.

Historien om Black Friday

Den første gang begrebet ”Black Friday” blev anvendt, var ikke i forbindelse med et shopping event . Det blev nemlig brugt til at beskrive en af de største økonomiske kriser i amerikansk historie – nemlig sammenbruddet af det amerikanske guldmarked den 24. september 1869. De 2 finansmænd Jim Fish og Jay Gould havde manipuleret præsidenten og hans finanspolitik, samtidig med at de opkøbte så store mængder guld som muligt i håbet om, at guldpriserne steg, så de kunne sælge det med stor fortjeneste. Deres ulovlige spekulation blev som sagt afsløret d. 24. september 1869 og sendte chokbølger gennem den amerikanske økonomi.

Man er I USA ikke helt enige om hvor udtrykket ”Black Friday” som shopping event kommer fra. Der er 3 væsentlige argumenter for, hvor udtrykket stammer fra og de kommer her:

Black Friday stammer fra Philadelphia

Mange mener, at historien om Black Friday stammer fra Philadelphia. Du har sikker hørt udtrykket, at ”der er helt sort af mennesker”. I 1960’erne var der en meget voldsomme trafik af både fodgængere og biler i gaderne i Philadelphia efter Thanksgiving, dette fænomen blev ofte omtalt som ”Black Friday”. Dem der hælder til denne forklaring på udtrykket ”Black Friday”, mener altså, at begivenheden spredte sig fra Philadelphia til resten af USA og senere også til resten af verden.

Sorte tal på bundlinjen

En anden forklaring, på hvordan ”Black Friday” opstod, er, at Black Friday godt nok stammer fra 1960’erne, men er et udtryk, der stammer fra detailhandlens regnskaber. Denne historie handler om, at detailhandlere i 1960’erne ikke tjente penge resten af året men først, når julehandlen startede i november måned hvert år. Man mener derfor at udtrykket ”Black Friday” opstod af, at detailhandlerne fra slutningen af november måned og frem til Jul igen begyndte at tjene penge og tallene på bundlinjen i regnskabet skiftede fra røde til sorte.

Black Friday - En mørk årstid

En tredje forklaring på, hvordan ”Black Friday” opstod, er, at udtrykket stammer fra årstiden sidst i november. Mange beskrive denne årstid som den mørke, kolde og mystiske årstid, hvilket efter sigende skulle have lagt navn til verdens største shopping-dag i nyere tid. En noget deprimerende og trist forklaring, men argumentet er, at ”Black Friday” lyder mørkt og trist, fordi den skal ses i forholde til at det hyggelige den fører frem til, nemlig Julen - lysenes fest.

I USA går tingene noget voldsomt for sig på Black Friday, der er ligefrem flere dødsfald og mange kommer til skade i kampen om de gode tilbud på ”Sort Fredag”. I 1869 brugte man navnet ”Black Friday” om den finansielle krise der dengang hærgede USA. Men i 1961 brugte “The Shortsville-Manchester enterprise” magasinet, navnet i forbindelse med en shopping dag efter Thanksgiving og fra 1975 begyndte denne dag at tage fart og blev den travleste handelsdag overhovedet for 2 førende stormagasiner i USA.

Black Friday i Danmark

I Danmark var det nogle webshops der tog de indledende skridt til at indføre Black Friday i 2013. Det blev året efter fulgt op af flere fysiske butikker og varehuse, der brugte dagen til at gøre reklame for særlige varer eller brands. Forbrugernes interesse for Black Friday har gennemgået en eksplosiv siden da, og på Black Friday i 2014 blev der udført 4,5 millioner dankorttransaktioner, hvilket var det højeste antal på det tidspunkt på én enkelt dag.

Gør dine Julegaveindkøb på Black Friday

Da Black Friday er placeret tæt på julen, er det nærliggende at gøre sine julegaveindkøb på denne dag, da mange forskellige varer nedsættes, og der derfor er rig mulighed for at gøre en god handel og få lækre gaver for julegave pengene. De varer, som du køber Black Friday, kan desuden byttes helt frem til januar måned. Selvom julen ikke handler om penge, så kan det stadig være en rigtig god idé at købe gaverne til jul på tilbud til Black Friday.

Hvor finder du nedsatte varer?

Både de fysiske butikker og webshops, har nedsatte varer black friday. Der er ingen tvivl om, at Black Friday kulminerede i 2020 og nåede et hidtil uset højt niveau herhjemme i Danmark. Man forventer endda at interessen i 2021 er stigenden igen både blandt forbrugere og forhandlere. Det er tale om både store og mindre forretninger, som deltager i sort fredag, de brancher, der har gode tilbud er tøjbutikker, sportsbutikker, elektronikbutikker og mange flere. De forskellige butikker i de forskellige brancher konkurrere med hinanden om, hvem der kan komme med de bedste tilbud, og det kan jo kun komme forbrugerne til gode. På selve dagen vil du kunne spare helt op til 90-95% på udvalgte produkter! Besparelserne varierer selvfølgeligt meget fra branche til branche.

Kan man forberede sig til Black Friday?

Jamen, det kan man da, og det kan for mange mennesker også være en fordel at forberede sig på butikkernes tilbud. Nogle butikker kører nemlig med timetilbud. Det vil sige at der hver time kommer nye vanvittige tilbud på en vare, som deen enkelt butik kun har i en begrænset mænge, Så kan det jo være en rigtig god ide at sidde klar ved tasterne, for at se om man kan være heldig at få del i tilbuddet. Der er sågar nogle, der tager fri på dagen for at kunne sikre sig de bedste tilbud, fordi nogle butikker starter med de gode tilbud lige efter midnat og fortsætter hele natten. I de fysiske butikker kan det være en rigtig god idé at komme tidligt afsted, da de bedste tilbud ofte vil være kø-tilbud. Desuden vil mange af varerne også blive udsolgt tidligt på dagen, på grund af efterspørgslen og den store interesse. Få flere fif her: Sådan finder du de bedste Black Friday tilbud

Hvornår offentliggøres tilbuddene?

Mange butikker offentliggør først deres tilbud på selve dagen. En del butikker starter dog tidligere endnu med Black Week, hvor de har gode tilbud i ugen op til black friday.

Lignende begivenheder

Et andet fænomen er Cyber Monday, som er en internet begivenhed, der afholdes 3 dage efter Black Friday. I 2017 startede der endnu et shopping-fænomen i Danmark nemlig Singles Day. Det er årets store ”forkæl dig selv” dag og en kæmpe shopping-dag verden over. For dig betyder det, endnu en dag med gode tilbud. Singles Day er altid den 11/11 og altså kun 15 dage før Black Friday

Oprettet i: Gadget artikler

Opret kommentar

Der er ikke mulighed for at kommenterer denne artikel

arrow_upward